Gode links
Gode links
Det kan være svært at finde rundt i de forskellige tilbud, der findes for børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Her får du nogle gode links hvor du kan søge hjælp. Der er en kort beskrivelse ved hvert link.
www.dr.dk/tvaers Tværs er en webportal der guider og inspirerer dig med ungeproblemer / udfordringer til at få den hjælp du har brug for. www.hope.dk Denne hjemmeside er en portal, der giver mulighed for at både alkoholafhængige, børn, familier og pårørende kan finde tilbud om behandling i hele Danmark. Det er også mulighed for at læse livshistorier og chatte. www.tuba.dk Er du vokset op i en familie med alkoholproblemer? TUBA er et gratis og anonymt tilbud til unge mellem 14 – 35 år, der er vokset op i en alkoholramt familie. TUBA tilbud omfatter gruppeterapi, individuelle samtaler, rådgivning og Drop-In møder med undervisning. På hjemmesiden kan du se videoer med unge, gå ind på ung-til-ung forum eller kontakte TUBAs online chatrådgivning. Du kan også se, hvor i landet TUBAs 12 afdelinger er placeret. Du er velkommen! www.naarmorellerfardrikker.dk På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde navne på hvor i landet, der findes børne-familiesagkyndige. De børne-familiesagkyndige kan kontaktes bl.a. for at få rådgivning om støttebehovet i konkrete sager, kendskab til de lokale støttemuligheder, rådgivning samt undervisning og information om børn i familier med alkoholproblemer. Tilbudene kan være forskellige fra kommune til kommune. Mange kommuner har tilbud om børne- og ungegrupper og familiebehandling i alkoholbehandlingen. www.kommune.dk Alle kommuner skal sørge for, at børn der har det vanskeligt, skal kunne få gratis og anonym rådgivning. Du kan finde din kommunes telefonnummer på dette link. www.bornsvilkar.dk Du kan, hvis du har andre problemer, der fylder mere end det, at din mor og far drikker, få hjælp via børnetelefonen 116 111. Du har også mulighed for at chatte med andre børn og unge eller skrive til brevkassen. www.uturn.dk U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge, der har problemer med rusmidler. Vi tilbyder åben anonym rådgivning og længerevarende forløb, hvor unge kan få hjælp til at gøre noget ved deres forbrug af hash og andre rusmidler. I U-turn er der også tilbud til pårørende. www.doegnvagten.dk Døgnvagten er københavns Kommunes krise- og rådgivningscenter for børn og unge. Døgnvagten yder akut og almindelig rådgivning døgnet rundt, året rundt. Hvis du er gået hjemmefra eller er blevet smidt ud har vi mulighed for at tilbyde dig en seng, et bad og noget mad. Døgnvagten har altid åben. Alle henvendelser er velkomme døgnet rundt. Adresse: Åboulevard 38, 2200 København N. tlf. 33 17 33 33, doegnvagten(-)at(-)sof.kk.dk. Buslinier til Åboulevard: 12, 66, 69 3A og 2A Buslinier til Nørrebrogade: 5A og 350 S www.ungeraadgivningen.kk.dk Københavns Kommune har 10 ungerådgivninger rundt omkring i København. Rådgivningen er åben og anonym. Du behøver ikke at bestille tid og kan komme og gå, som det passer dig. I ungerådgivningerne kommer der flest henvendelser fra børn og unge mellem 12 og 18 år, men du er også velkommen, selvom du er fyldt 18 år. Ungerådgivningen er også for forældre – der er mange, som får hjælp til at takle situationer og konflikter i familien. www.girltalk.dk Girltalk.dk bygger på "ung til ung" rådgivning. På hjemmesiden, kan du, hente information og der omhandler problemstillinger, som mange piger møder. Der er chat, og mulighed for at sende mails til de frivillige medarbejdere på www.girltalk.dk. Åben chat: mandag - fredag samt søndag fra 19-21.
